Der bliver gennemgået en alsidig fysisk træning for at
styrke alle muskler i kroppen og dermed undgå skader i
selve kampsporten.
Vi gennemgår de 6 former som bliver trænet i “vendings”
Lingkaran(cirkelbevægelser) og Segi-tiga(trekantsystem)
på højre og venstre side.
Olahraga (sport) — Fysisk træning:
Bela-Diri (fighting) — Selvforsvar-sparring:
Forsvarsdelen bliver trænet 2 og 2 med jurus Lingkaran
og segi-tiga — Herunder bliver slag og spark også introduceret,
da vi ikke kan forsvare os uden at kende angrebet.
Forskellige faldteknikker og rullefald.
Sparring ( kæmper med en modstander) introduceres efterhånden
som udøveren kan bruge formerne.
Seni Budhaya — Langkah træning
Kampkunsten har en “blød” side som vi kalder “Kembang”
(flower dance). Dette er en slags meditativ bevægelsesform
man udfører på en afslappet , langsom måde
for at forbedre balance, rytme og flydende bevægelser.
Dette skærper koncentrationen, lærer os at holde focus og
udvikler et højt niveau af bevidsthed.
Vi lærer koreograferede serier med bl. Andet Toya — træstok
— Flere Langkahs uden våben.
De højeste graduerede lærer Langkahs med goloks og tja—
bangs. Langkahs udføres/danses til Indonesisk musik.
I træningen indgår også åndedrætsøvelser og udstræk—
ning.
Den mentale træning
Som udgangspunkt handler træningen ikke om at be—
kæmpe “ydre” fjender — Men vi arbejder på at bekæmpe
den “indre” fjende som er med til at sætte begrænsningerne
for hvad vi kan og ikke kan opnå i livet. — Ved hjælp af
den hårde træning kombineret med en høj koncentration,
(for at kunne huske de mange bevægelser med både arme
og ben på samme tid), når vi ud i vores grænseområder af
hvad vi kan yde som mennesker — men de grænser kan
rykkes jo mere man arbejder med kampsporten. På den
måde kan vi få mere ud af vores hverdag, holde fokus og
gennemføre vores mål med en forbedret koncentrations
evne.
Endvidere lærer vi at have mere respekt og forståelse for
vores medmennesker da vi får en mere tålmodig ind—
gangsvinkel til vores udfordringer.
Opvisninger for publikum er også en del af Pentjak Silat —
her lærer den enkelte udøver at performe foran andre
mennesker. Det kræver for de fleste en del overvindelse
og det er igen noget man kan tage med og bruge i for eks.
Eksamener, jobinterviews o.s.v.
Pentjak Silat er ikke en konkurrencesport i Danmark —
men på længere sigt vil vi selvfølgelig lave et klubmesterskab.
I Indonesien findes der mere end 150 stilarter og der bliver
afholdt VM ca. hver 3. År.
Der findes Pentjak Silat klubber i hele verden — dog flest i
Holland og Indonesien.
Træner Martin Sangill er gradueret sortbælte hos P. Phefferkorn
i Holland . M.S. er uddannet hos Charles E.
Renoult fra Amsterdam og har trænet stilarten siden
1988.
Våben
Vores stilart bruger 3 forskellige våben
- Toya, rattanstok – Tjabang ( Trisula )
- trefork og Golok
- junglekniv ( manchet )
Våben er ulovlige i Danmark og kræver derfor særlig tilladelse. Derfor er træning med Tjabang og Golok kun for de højest graduerede og foregår kun i en til en træning. Dette kræver endvidere en ren straffeattest og blankvåbentilladelse, samt en forståelse af de etiske og moralske begreber i Kampkunsten. Vi træner med uslebne våben.